Trainman Blues

Trainman Blues - Wholesome Treat (Lyrics Video)

22 okt

Dato

22.10.2019, 20:00
120 kr.
Arrangeret af Music House Brønshøj
Oplev et fremadstormende band på den danske bluesscene med to nyligt vundne priser i bagagen!

Trainman Blues trækker grundlæggende på de klassiske blues-traditioner, men har samtidig skabt en helt ny og stemningsfuld bluessound. Trainman Blues lyder ikke som alle andre; deres musik formår at være luftig og atmosfærisk samtidig med at den er pågående og fuld af overraskelser. I front for bandet er den irske sanger Richard Farrell, som har en eminent og kraftfuld stemme. Bassist og producer er Laust Krudtmejer og bandet forstærkes af guitaristen Ronni Boysen, der med udsøgt blues feeling tilføjer fine finesser til lyden. Det hele holdes rytmisk sammen af den erfarne trommeslager Thomas Crawfurd.

Trainman Blues har to nyligt vundne priser i bagagen:
- Danish Music Award 2018 - Årets Bedste Blues Album
- Vinder af Danish Blues Challenge 2018

Anmeldelse i Bluesnews:

"Leder man efter sammenligninger med andre bands eller andre blues-album, kommer man til kort, for Trainman Blues lyder ene og alene som Trainman Blues, og det står de sig forrygende godt ved. Trainman Blues har begået et aldeles spændende, stemningsfuldt og virkelig originalt album med deres helt eget take på bluesidiomet, og det kan de med sindsro være stolte af."

Richard Farrell - Vokal og guitar
Laust Krudtmejer - Bas
Ronni Boysen - Guitar
Thomas Crawfurd - Trommer

Arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj Husum Lokaludvalg.