Qvindequizzen

  • Colourbox
18 nov

Dato

tor. 18. nov. kl. 19.00 til kl. 22.00
85 kr.
Inklusiv en divadrink i baren. For alle over 18 år. Døre åbner kl. 17.30.
Tag din bedste wingwoman under armen og kig forbi til en drink og en divadyst i paratviden.

Velkommen til en quizaften tilegnet Brønshøjs powerkvinder. Velkommen til villavejenes og opgangenes højhælede intelligentsia, 12-talspigerne, 13-talspigerne, UG-pigerne (med kryds og slange) og alle os andre. Velkommen til de gamle grrrrls fra Brønshøj Gamle Skole, talskvinderne, de bedrevidende der rent faktisk ved bedre og alle andre repræsentanter for det skarptænkende andet køn.

Der skal quizzes i almen viden, præcis som vi plejer til en quizaften i Pilegården, og spørgsmålene bliver som altid både sjove, nørdede og krøllede. Et par eller to af spørgsmålene skal nok også sørge for at kvinderne får farve i kinderne, og kan man dronningerækken af vigtige kvinder gennem tiderne, så øger man vinderchancen.

Kort opsummeret: Glæd dig til en hjernevridende og lattervækkende quizaften mest for, om og med kvinder.

Special guest annonceres senere!

Godt at vide:

  • Du skal være over 18 år for at deltage
  • Der skal være maks. 4 på hvert hold
  • Der er præmie til bedste holdnavn
  • Prisen: 85 kr. (inkl. en divadrink)
  • Der venter en flot præmie til vinderholdet (OBS: Ingen pengepræmie denne gang)
  • I kan købe drinks i baren
  • Dørene åbner kl. 17.30
  • Mulighed for dagens ret fra kl 17-18.30
  • Quizmaster: Helle Spangerup

Bordbestilling:

Kontakt Liselotte Søderlund på mail for bordbestilling: soeder@kk.dk