Norbert Susemihl’s Joyful Gumbo

Mojo - Norbert Susemihl's Joyful Gumbo

07 dec

Dato

07.12.2019, 20:00 til 23:00
60 kr.
Billetter købes i døren.
Traditionel New Orleans-jazz af bedste skuffe.

Joyful Gumbo’s repertoire rummer det hele: Traditionel jazz, ragtime, calypso, swing, gospel, funky brassband style, rhythm’n blues... 

Frontfiguren Norbert Susemihl er både trompetist, sanger og trommeslager og har udlevet sin musik igennem årtier: Vidt omrejsende med New Orleans musik, pendler han mellem internationale festivaler og koncerter, sit andet hjem i New Orleans, sin fødeby Hamburg og sit danske hjem i Præstø. 

Han har tilegnet sig et meget stort repertoire, som kan opleves denne aften, hvor han er på scenen sammen med et godt hold af internationale jazzmusikere. Sammen mikser de den traditionelle jazz' mange stilarter nænsomt og respektfuldt og udvikler nye rytmiske retninger med friske og energiske fortolkninger. En inspirerende og kreativ musikalsk oplevelse venter.

På scenen er der udover Norbert Susemihl prominente navne som Chris Tanner (AUS/DK), Hans Ingelstam (S), Morten Gunnar Larsen (N) mfl. Læs mere om orkestret og medlemmerne her.

Arrangeret af Brønshøj Copenhagen Jazz Club med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.