Niels Skousen (solo)

Niels Skousen: Hvem er du

01 sep

Dato

01.09.2018, 20:00 til 22:00
170 kr.
Foregår i caféen.
Oplev den legendariske 72-årige sanger og sangskriver udfolde sit unikke lydunivers i intime rammer.

Legendariske Niels Skousen udgav i november 2016 sit 5. album siden comebacket 'Dobbeltsyn' i 2002. Albummet hedder 'Hvem er du som kommer imod mig'. Musikalsk set er det en moderne og modig musik, som lægger sig i forlængelse af den seneste og anmelderroste album 'Smil eller dø', produceret af Nikolai Nørlund. 

I et på en gang intimt, moderne og ikke mindst unikt lydunivers fortæller Skousen de historier og betragtninger, der kendetegner ham og har gjort det lige siden begyndelsen med Skousen & Ingemann. Hans smukke sprog, rørende historier og bidske kommentarer gør ham helt uundværlig på den danske musikscene, for den slags erfaring og nærvær kommer ikke gratis, og derfor rækker hans publikum også ud over flere generationer. Niels Skousen begyndte karrieren med Skousen & Ingemann i 60'erne og 70'erne, hvor de blandt andet begik hovedværket 'Herfra Hvor Vi Står'.

Niels Skousens diskografi:

Hvem er du som kommer imod mig (2016)
Smil eller dø (2014)
40 år i Dansk Rock (2012)
Lyt til din coach (2010)
Daddy Longleg (2006)
Dobbeltsyn (2002)
Landet rundt (1980)
Palads af glas (1976)
Jeg vender mig i sengen (1973)

Niels Skousen udgav desuden nogle af sine vigtigste sangtekster i en spændende bogform i efteråret 2017.