Højlys - tænd lyset i tårnets top

10 jun

Dato

10.06.2020, 05:00 til 15.06.2020, 23:59
Gratis
Højlys har prydet toppen af Brønshøj Vandtårn on/off siden 2017

Højlys er en fangeleg mellem lys, stemmer og ukendte naboer i Brønshøjs mørke.

Gå ind på http://www.xn--hjlys-vua.dk/ og sæt lys i vinduerne over dit kvarter og oplev stemmer og lys fra tårnets indre feje over kvarterets tage.

Det praktiske

Hvordan tænder jeg for lyset?
Lyset tændes på http://www.xn--hjlys-vua.dk/Lyset, her finder du de vinduer der peger mod dig og klikker på dem. (se skiltene på kortet ved at zoome ud). Lyset bevæger sig løbende rundt om tårnet, når lyset passerer de vinduer du har valgt vil de lyse op og tårnets stemmer lyde.

Kan flere styre lyset i tårnet på samme tid?

Ja, indtil videre er der ingen øvre grænse for antallet af brugere der kan styre lyset samtidigt. Du kan se antallet af tilkoblede brugere i det nederste højre hjørne. Derfor kan du også opleve at andre driller dig og slukker de vinduer du lige har tændt.

Hvordan slukker jeg for lyset?

Lyset er tændt så længe der er brugere på hjemmesiden. Du slukker for lyset ved at klikke på vinduerne og gøre dem grå eller ved at lukke vinduet.

Hjemmesiden driller, er det min computer?

Højlys kræver en computer, mobil og browser af nyere dato. Højlys er udviklet med "Playcanvas". På deres hjemmesiden kan du læse mere om hvilket udstyr der supporteres.

Om folkene bag

Højlys er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg og godkendt af Kulturarvsstyrelsen. Projektet er skabt af Kulturhuset Pilegården og Design- og lysvirksomheden Yoke.

Om stemmerne

Stemmerne til Højlys er indsunget af børn fra 4.V fra Husum Skole fredag d.9.6.2017 i Brønshøj Vandtårn. Optaget og instrueret af Sangkonsulenten, Anna Julie Brønholt. Anna er sanger, sangpædagog og musiklærer. Se mere på: sangkonsulenten.dk