Hatha Yoga

23 jan

Dato

23.01.2018, 18:50 til 22.05.2018, 20:15
Alle kan være med til en Hatha yogatime og få glæde af yogastillingernes gavnlige effekt på kroppen og sindet.

Yoga er en ca. 2000 år gammel disciplin, der stammer fra Indien. HATHA kan man nok kalde yoga med de klassiske grundstillinger. "HA" betyder sol og "THA" betyder måne og tilsammen betyder dette "at gøre hel". Undervisning i HATHA Yoga foregår både med kraftfulde og mere blide, restorative øvelser/stillinger (asanas). Man udfører én stilling ad gangen og tager sig tid til at mærke efter. Man arbejder desuden med sine åndedrætsteknikker (pranayamas) undervejs, og der sluttes altid af med hvile og afspænding. Forløbet her er ikke egnet for deltagere med skavanker.

Hathta yoga & mindfulness 

For mange mennesker bliver deres ugentlige yogatime en uundværlig del af deres hverdag. Hvorfor? Fordi de oplever et pusterum i hverdagen. Et rum, hvor de kan trække vejret frit og sende den livgivende luft rundt til alle kroppens celler. Et rum, hvor kroppen vækkes til live, bliver smidigere, styrket og hvor den slipper spændinger, med rolige og meditative øvelser. Et rum, hvor tankemylder og uro bliver erstattet af ro og fordybelse.

Alle aldre og køn kan deltage, også hvis du har småskavanker.

Underviseren

Lone Clausen er uddannet i HATHA Yoga i 2004 ved Integral Yoga hos Kirsten Breland og Guni Martin (500 timer). Hun er desuden uddannet psykomotorisk terapeut i 1991 og er Cand. pæd. i pædagogisk psykologi  (2015) ved DPU/Aarhus Universitet.  Lone er  desuden i gang med en særlig yogaefteruddannelse med fokus på beabejdning af traumer (TSY, Traume center, Boston, USA). Hun har mange års undervisningserfaring og træning i at få øje på, hvad den enkelte deltager kan have brug for. Sætter pris på, at undervisningen kan foregå i en uformel og afslappet atmosfære. Har bl. a. undervist hos Rødovre AOF, Københavns kommune, private yoga centre og uddannelsesinstitutioner.

Hold

Tirsdage 23. januar - 22. maj kl. 17.15-18.40 & kl. 18.50-20.15 (32 lektioner / 16 gange) 
NB: Ingen undervisning i uge 7 og uge 13
Pris: 1.200 kr. / 1.100 kr. (p-pris)

Tilmelding og info: lizzie-else@webspeed.dk

Ønsker du at starte undervejs i sæsonen, så kontakt for pris.