Gratis omvisning i Carlstad-udstillingen (AFLYST)

  • Michael. O. S. Jørgensen
06 jun

Dato

06.06.2020, 13:00
Fri entré
Ingen tilmelding - bare duk op på pladsen foran Rytterskolen ved Brønshøj Torv.
Kig forbi Rytterskolen på Brønshøj Torv og hør om en af Danmarkshistoriens mest dramatiske perioder.

Under Rytterskolens stråtag gemmer der sig en fortælling om skæbnesvangre år 1657-60, hvor København forsvarede sig, og Danmark var tæt på at blive en sydlig svensk provins. En stor svensk angrebsstyrke havde deres hovedlejr Carlstad i Brønshøj og Utterslev. Det var ikke en lille styrke. Faktisk havde Carlstad ligeså mange indbyggere, som der boede inde i København på den tid. Carlstad-udstillingen består af 20 scenarier med 300 forskellige figurer i størrelsesforholdet 1:32.

Omviser: Lars Cramer-Petersen (tidl. museumsleder på Brønshøj Museum). Har udgivet flere bøger om emnet.

Fri entré. 
Bare duk op på pladsen foran Rytterskolen på Brønshøj Torv.
Varighed: En lille time.

Omvisninger første halvår 2020 - søndage kl. 13:

12. januar
16. februar
1. marts
22. marts
5. april
19. april
3. maj
17. maj
6. juni (2700kulturdag)