Ginne Marker (aflyst)

  • Gritt Sanders
30 jan

Dato

lør. 30. jan. kl. 20.00
120 kr.
Koncerten kan desværre ikke gennemføres grundet coronarestriktioner. Billetkøbere får nærmere besked pr. mail.

En af jazzverdenens helt store nye talenter af international kaliber giver koncert i Kulturhuset Pilegården denne aften.

Det er uhyre sjældent at møde så rent og modent et talent som Ginne Marker. Dette 25-årige Aalborgensiske stjerneskud kan med sine smukke og originale sange, sit fremragende guitarspil og sin rørende stemme virkelig formidle store følelser på en lavmælt, underspillet og, ja, nordjysk facon. Kald det pop, jazz-pop, singer-songwriter. Hendes musik favner det hele og har inderlighed og stærk historiefortælling som sin røde tråd.

Ginne Markers debutalbum, For Seasons to Come, udkom i november 2019 på Giant Birch, og tæller allerede nu over 1 million streams. Albummet, som er produceret af Aske Jacoby, har modtaget mange flotte anmeldelser – bl.a. 5 stjerner i GAFFA og 4 hjerter i Politiken. Bloggen JazzNyt har det på listen over Bedste Udgivelser 2019, og det har været ugens album på P5.

Line up:

  • Ginne Marker (vokal og guitar)
  • Heine Hansen (piano)
  • Jeppe Gram (trommer)
  • Fredrik Damsgaard (bas)

Arrangeret af JAZZiVÆRK.