Diz Watson (UK) & Krølle Eriks Bluesband

08 aug

Dato

søn. 08. aug. kl. 20.00 til kl. 23.00
150 kr.
Billetter købes i døren. Du kan reservere billet på mail: ejblottilblues@gmail.com
Diz Watson er en sand troldmand ved sit klaver og en fornem fortolker af den specielle New Orleans-pianostil.

Ubesværet og med humor leverer han et repertoire inspireret af store pianister så som Fats Domino, Huey "Piano" Smith, Dr. John, James Booker og Professor Longhair.

”Bluecoat Man” (Ace Records, London) var et gennembrud for Diz som sanger og pianist: Fantastiske anmeldelser fulgte I kølvandet og førte til et samarbejde med stilartens ubestridte mester Dr. John, der udmøntede sig i albummet ”Such a Night” (Spindrift Records).

Siden da har Diz væltet festivaltelte og klubscener over hele verden. Han er musikernes musiker og har spillet med og indspillet med førende solister og ensembler fra mange lande.

I perioder har han boet i Danmark og givet koncerter på vores breddegrader. Denne aften kan du opleve ham solo i Pilegården.

Krølle Eriks Bluesband

Koncerten slutter med det legendariske Krølle Eriks Bluesband. Bandet opstod i 1982 i miljøet omkring Huset i Magstræde. Netop her i Jazzklub Vognporten, blev albummet ” Live i Vognporten” optaget. Albummet fik stor succes, og blev af Torben Bille kaldt for Internationalt format i Politiken. Bandet blev gendannet til Krølle Eriks 50 års jubilæumskoncert i Amager Bio i november sidste år.