Bytteriet: Legetøj

29 okt

Dato

fre. 29. okt. kl. 08.00 til lør. 15. jan. kl. 23.59
Gratis
Åbent døgnet rundt.
Dublo, bamser, puslespil, dukker, figurer, spil mm. - Brønshøj bytter legetøj d. 29.10.-15.01.2022

Bytteriet er et sted, hvor man kan stille og tage ting gratis. Et årshjul med skiftende temaer sikrer, at der byttet forskellige ting i løbet af året.

I en afgrænset periode er Bytteriet dedikeret børnenes aflagte legetøj, så tag gerne lidt fra jeres gemmere og send dem i rotation. Det er ikke et krav, at du selv har stillet noget før du tager noget.

BYTTERIET

Brønshøj har på gavmild vis doneret smukke gamle materialer, som vi har forvandlet en lokal og flytbar byttestation. Vinduerne fra et lokalt gammelt kollektiv, har været i nænsomme hænder, og har sammen med de andre donationer, taget nye former – og står nu forvandlet og klar som en mobil byttestation. Der er arbejdet intenst med at få boden til at leve op til den bæredygtige tankegang, samtidig med at boden gerne skal bidrage positivt til bybilledet og udføre et praktisk og faktisk formål. 
 
Med Bytteriet ønsker vi at skabe nogle rammer, der gør det lettere at reducere affaldsmængden, give brugte ting et godt efterliv, mindske nyindkøb og udbrede en mere bæredygtig tankegang. Bytteriet er kort sagt et lille grønt fællesskab på hjul, hvor Brønshøj bytter med hinanden.