Brønshøj Sommer Jazz: Bjarke Falgren Quartet

15 aug

Dato

lør. 15. aug. kl. 14.30
100 kr. (+ gebyr)
Kl. 12: Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost Kl. 14.30 Bjarke Falgren Quartet
Den prisvindende og 4-dobbelte grammyvinder Bjarke Falgren kan som få violinister få sit 300 år gamle instrument til at tale.

Og som få kan bringe smil og følelser frem med sit udtryksfulde spil. Svend Asmussen betragtede derfor også Bjarke som sin naturlige arvtager og bestemte, at Bjarke som den første skulle modtage “The Ellen & Svend Asmussen Prize 2017”.  

I løbet af coronatiden har Bjarke været i studiet med sin nye kvartet. Her har de indspillet Bjarkes originale kompositioner, der spænder fra det lyriske og melodiøse, til det virtuose, legende og rå-swingende. 

Musikken tager udgangspunkt i jazzen og er krydret med elementer fra en verden af musik, herunder bl.a. folkemusikken, brasilianske rytmer og den klassiske musik.

Med Bjarke Falgren Quartet er der garanteret en passioneret, bevægende, nærværende og swingende koncertoplevelse på øverste hylde.”

Brønshøj Sommer Jazz er sponsoreret af: Dansk Musikforbund, København Kommunes Musikudvalg, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Artistforbundet, Oda og Hans Svenningsens Fond, Nordea Fonden, Kulturhuset Pilegården, William Demant Fonden, Re-Vision og København Kommunes Festivalpulje.