Corona-virus

Vær opmærksom på, at mange services og tilbud i Københavns Kommune er lukket eller ændret pga. corona-virus. Læs her, hvordan de forskellige områder fungerer i de næste uger, og hvordan du kommer i kontakt med os.

 

Læs mere på kk.dk/corona

 

Brønshøj Sangskriver Festival

  • Brønshøj Sangskriver festival
12 sep

Dato

12.09.2020, 15:00 til 22:00
80 kr.
Billetlink til køb i forsalg fremkommer. Billetter kan også købes i døren.
Ny festival ser dagens lys med fem koncerter med fem unikke sangskrivere. Flyttet fra 21. marts til denne dato grundet coronavirus.

Sangskriverne har det til fælles, at de skriver deres egne sange og har tilknytning til lokalområdet.

____________________________________________

Program

Kl. 15: BARK
Kl. 16: HEIDI BRØNSBJERG OG LOVE409
Kl. 19: CHRISTIAN JUCKER DUO
Kl. 20: ERIK STIGS ORKESTER
Kl. 21. MAI SEIDELIN BAND

____________________________________________

 

CHRISTIAN JUNCKER

Brød igennem lydmuren med monsterhittet Mogens og Karen i 2004. Og har siden formået at fastholde den store publikumsinteresse med sangskrivning af høj klasse. 
Christian Juncker besøger festivallen sammen med Jonas Breum i forbindelsen med sin "Udover Brønshøj Tour 2020", hvor han uddeler musikalske godbidder fra sit alsidige repertoire. Christian Juncker har udgivet 7 album siden 2004. Senest Globus NV fra 2019.

MAI SEIDELIN BAND

Mai Seidelin har sin rødder solidt plantet i jazzen og særligt i den brasilianske af slagsen, hvor hun bl.a. er kendt for sine mange koncerter med orkestret Mais Uma. Denne eftermiddag på Brønshøj Sangskriver Festival bliver dog helt særlig, for her præsenterer Mai sit splinternye orkester, der består af et hold af Danmarks allerbedste musikere.
Sammen med Marco Martinovic, Daniel Franck og Janus Templeton bliver vi inviteret inden for i Mais sangskriverunivers på en rejse igennem skæbnefortællinger, kærlighed og undren. Musikken er uden forbehold og genre, men baserer sig i sangskrivertraditionen, hvor teksterne slår rod og forgrener sig ind i en musik med plads til spontane vildskud. Lokalt er Mai kendt for at være initiativtager til Brønshøj Sommer Jazz og ligeledes er Daniel Franck en af de lokale jazzkræfter.

ERIK STIGS ORKESTER

Erik Stig skriver sange på dansk i et iørefaldende mix af folk og pop. Og han fremfører dem live sammen med sit velspillende orkester bestående af Thomas Høyen (trommer), Henrik Sørensen (bas) og Jens Minke (guitar og saxofon). 
Erik Stig giver sit publikum en koncertoplevelse af høj kvalitet med melodiske numre på håndholdte instrumenter. Det hele bundet sammen af underholdende fortællinger fra en mand, der har noget på hjerte. Erik Stig har udgivet EP'en Signatur i 2018

HEIDI BRØNSBJERG OG LOVE409

Heidi Brønsbjerg har skrevet musik siden gymnasietiden. Spørger man hende selv, så har hendes teknik udviklet sig siden teenageårenes hjerte/smerterim, men temaet er det samme: Hvad kærligheden gør ved os, både når den gør ondt og når den gør godt. 
Budskaberne leveres gennem melodiøse kompositioner på såvel dansk og engelsk, der i al sin enkelthed understreger det banale, vi allesammen oplever og går igennem. Nemt at lytte til og endnu nemmere at relatere til. De søde kærlighedssange krydres med enkelte småsatiriske sange, der sætter fokus på, hvordan det er at leve i Heidis sko. Til Brønshøj Sangskriver Festival er hun akkompagneret af musikerne Line Dalby Falkenberg og Trine Sommer, der sammen med Heidi Brønsbjerg udgør Love 409. De tilfører sangene sjæl og musikalitet. Heidi Brønsbjergs sange kan høres på Reverbnation.com 

BARK

Barks musik er lydsporet til livet som ung i forstaden med genretræk fra bl.a. alternativ rock og art rock, samt tematikker som forfald, forførelse og falmet kærlighed. Bark eksperimenterer med at blande den velkendte rock fra 70’erne med den moderne progressive rock med et snert af den nuværende jazz-scene. Sammen har de fem unge mænd formet lyden fra deres egen hverdag. Deres tilbageholdte tanker bliver frigjort på deres kommende EP “Tokes Tanker”, hvor numre derfra tidligere er blevet beskrevet som “forløb af stor skønhed og en overraskende originalitet”. Musikken er som et kald i natten, fjernt men dog så klart. Bark har udgivet singlerne Snas og Endnu en dag i 2019.

De står klar til at spille det bedste, de har lært. Og det er ikke så lidt!