B-Joe’s Blues Joint

19 aug

Dato

tor. 19. aug. kl. 20.00 til kl. 22.00
120 kr.
Foregår i Caféen.
Den danske superguitarist, B-Joe, gæster Pilegården med et festfyrværkeri af bluesnumre.

Med sig har han Knut Henriksen på bas og trommeslageren Flemming Olsen – begge kendte fra utallige musikalske sammenhænge, som f.eks Bifrost, Peter Thorup, Delta Blues Band, Peter Belli, Hotel Hunger og Hardinger Band (tidl. Shu-bi-dua), som B-Joe i øvrigt også stadig beriger med sit guitarspil.

Der er lagt op til et festfyrværkeri af bluesnumre i alle afskygninger, både klassiske og hjemmelavede - leveret med en løssluppen ekvilibrisme og et supersejt sceneshow, som fyres af på en karakteristisk, afslappet måde – gerne med et charmerende drenget smil på læberne.

Der er højt til loftet i B-Joe’s Bluesjoint – men også en god, solid jordforbindelse, som sikrer både tyngde og ballast. Vi snakker om musikere, der alle har spillet tusindvis af koncerter, lavet masser af plader og turneret over det meste af Europa og i USA. Kort sagt: Et band med et i Danmark sjældent set overskud - både i musikken og i fremførelsen af den.

B-Joe’s Bluesjoint:

Knut Henriksen: Bas
Flemming Olsen: Trommer
B-Joe: Guitar/Vokal

Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.