Visens Venner Brønshøj

  • ""
Visens Venner Brønshøj er medlem af Visens Venner Danmark.

Lokalforeningerne rummer en kerne af medlemmer, som aktivt beskæftiger sig med visen - det være sig som sanger, digter, komponist eller akkompagnatør. Foruden den udøvende kerne består foreningerne af et trofast og viseelskende publikum, som mødes til visearrangementer, hvor solist-optræden og fællessang veksler.

Foreningens formål er, at dyrke og styrke visen med hovedvægt på den danske visetradition, men også nordiske viser er i spil. Til viseaftnerne bliver der hovedsageligt sunget på dansk.

Visens Venner afholder 7 viseforestillinger om året i Pilegården fordelt på månederne februar, marts, april, september, oktober, november og december. Der er aftenforestillinger, men eftermiddagsforestillinger er også muligt.

En viseaften:

  1. Kl.18.30-19.30: Dørene åbner, spisning + skålviser 
  2. Kl. 19.30: Aftenens forestilling begynder.

Du vil både kunne opleve gæsteoptrædende og optrædende, som er aktive melemmer af foreningen. Hver viseaften har en såkaldt "visevært" og denne rolle går på tur blandt foreningens aktive medlemmer.

Du behøver ikke selv at kunne synge/optræde for at være medlem af foreningen. Som medlem betaler du kun 40 kr. pr aften (normalpris 70 kr.). Du har desuden mulighed for at deltage til samme lave medlemspris i landets øvrige 30 viseforeningers arrangementer. (besøg visensvenner.dk)

Kontigentet til 175 kr. gælder fra 1.januar til 31.december

Som medlem modtager du desuden 3 gange om året en viseavis med nyheder og fyldig omtale af kommende arrangementer. Har du mail, vil du modtage bladet med mail.