Nyt bookingsystem til leje af lokaler

Fra 1. maj begynder Pilegården at bruge Bookbyen.dk til udlejning af lokaler. Indtil da skal du booke dit lokale i Pilegården på mail.

I Københavns Kommune vil vi gerne byde dig velkommen til BookByen, byens nye bookingsystem til booking af baner og lokaler.  
 
BookByen.dk erstatter Halbooking. Det betyder, at du fremadrettet skal booke baner og lokaler på BookByen.dk, herunder Pilegårdens lokaler fra 1. maj. Ønsker du at leje lokale lige nu, så skal du her i overgangsfasen sende os en forespørgsel på mail: pilelokaler@kff.kk.dk

Hvordan påvirker det dig, som er vant til at leje lokaler i Pilegården?

Hvis du allerede booket lokaler efter 1. maj i Pilegården, så bliver dine bookinger i Halbooking er blevet flyttet over i BookByen. Du behøver derfor ikke foretage dig yderligere. Vi overfører også din brugerprofil fra halbooking til Bookbyen. Ved at logge på BookByen.dk efter 1. maj kan du se dine bookinger på 'Min side'. 

Første gang du logger på bookbyen.dk

Første gang du logger på BookByen, skal du klikke på 'Log ind' øverst i højre hjørne. Her klikker du på 'Glemt brugernavn eller adgangskode?' I den boks, der kommer frem, indtaster du din e-mailadresse og klikker på 'Anmod om nyt brugernavn eller adgangskode'. Du får herefter tilsendt en e-mail med dit brugernavn og et link, som vil sende dig til en side, hvor du kan indtaste en ny adgangskode. Når du har skiftet din adgangskode, bedes du udfylde din profil på Min side. 

Sådan booker du frem mod 1. maj

Alle reservationer og eventuelle aflysninger sker på mail: pilelokaler@kff.kk.dk