Foreningen Brønshøj Vandtårn

Foreningen arbejder for en mangfoldighed af aktiviteter i Brønshøj Vandtårn i et samarbejde med Kultur N og Kulturhuset Pilegården.

Foreningen ønsker at:

  • informere, motivere og støtte kunstnere og brugergrupper til at udvikle et levende kulturmiljø i Brønshøj Vandtårn.
  • Formidle viden om Vandtårnets historie til Københavns borgere, institutioner, foreninger og gæster fra ind- og udland.
  • Udvikle tårnets fysiske rammer i samarbejde med ejerne af vandtårnet – Københavns Kommune.
  • Indsamle økonomiske midler til realisering af ovenstående formål og aktiviteter.

Arbejdsform:

Vi vil løbende nedsætte arbejdsgrupper, der hver især løfter konkrete opgaver og aktiviteter. Foreningens bestyrelse afholder faste møder, hvor arbejdet i foreningen tilrettelægges .

Møderne er åbne for medlemmerne. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.