Brønshøj Husum Aktiv-Center

Er du på udkig efter aktiviteter, som kan bidrage til et dynamisk seniorliv?

Brønshøj-Husum Aktiv Center er et fællesskab primært af aktive seniorer på +60 år, der bor i Københavns Kommune - men alle er velkomne uanset alder og bopæl. Medlemmerne mødes jævnligt til arrangementer, udflugter og andre aktiviteter. Det kan være aktiviteter som foredrag, banko, koncerter og ekskursioner. Foreningens medlemmer træner desuden billigt i Kulturhuset Pilegårdens motions- og fitnessrum. 

Program efterår 2020

FOREDRAG

Torsdag den 17.september kl. 11
Pris kr. 80
Servering: 2 stk. smørrebrød og kaffe

I sommeren 1902 brød forbryderparret Karen Samuelsen og Ferdinand Eriksen ud af Aarhus arrest – politiet var til grin, og der blev skrevet skillingsviser og revysange om datidens Bonnie and Clyde. Men ikke mange ved, at Karen og Ferdinand begge voksede op i Rabarberlandet på Nørrebro. 

Historiker Anne Cornelius kommer og fortæller om danske Bonnie og Clyde.                                        

_____________________________________________________________________________________________

FOREDRAG

Torsdag den 24.september kl. 11
Pris kr. 80
Servering: 2 stk. smørrebrød og kaffe

Foredragsholder, Niels Ole Henriksen, er født og opvokset i Danmarks vel nok mest afgrænsede kirkesogn- nemlig Horsens Statsfængsel.

Mellem dette kirkesogns afgrænsede hegn og de høje ringmure er Niels Ole Frederiksen født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger.

Hans far var ikke indsat, men ansat.

Foredraget kommer med nogle glimt fra tiden efter krigen, om de fanger, der blev kaldt landsforrædere, landsvigere, østfrivillige og HIPO-folk, samt om den berømte udbryderkonge Carl August Lorentzen.                                                 

_____________________________________________________________________________________________

BANKO

Torsdag den 1.oktober kl. 11
Pris kr. 40                            
Servering: ostemad og kaffe                            

Så er der igen mulighed for at være blandt de heldige vindere af flotte præmier.

Som sædvanlig koster 6 plader 40 kroner

_______________________________________________________________________________________________

UNDERHOLDNING

Torsdag den 8.oktober kl. 11
Pris kr. 80
Servering: 2 stk. smørrebrød og kaffe

Lotte Riisholt trio spiller musik fra 70’erne. Vi har tidligere haft besøg af den dejlige trio og kan nu igen synge med på de kendte sange fra Dansktoppen, hvor Lotte i 2016 vandt prisen for årets dansktophit.

_______________________________________________________________________________________________

UNDERHOLDNING

Torsdag den 15.oktober kl. 11
Pris kr. 150
Servering: Buffet (ikke ta’ selv!!)

Viser om håndværkere, gårdsangere og sømænd er på programmet, når kvartetten ”Glarmesteren og hans svende” spiller glad, festlig og folkelig musik – lige til at lytte til, synge med på eller danse til.

_______________________________________________________________________________________________

BANKO

Torsdag den 22.oktober kl. 11
Pris kr. 40
Servering: Ostemad og kaffe

Så har vi allerede banko igen.

Var du ikke blandt de heldige til den sidste banko? Nu har du igen chancen for én eller flere af de flotte præmier.

6 plader kr. 40

_______________________________________________________________________________________________

HYGGEDAG MED QUIZ

Torsdag den 29.oktober kl. 11
Pris kr. 60                         
Servering: 2 stk. smørrebrød og kaffe

Så prøver vi igen!!

Det har vært populært med lidt hygge og quiz, så vi gør som sidst: I bliver delt op i hold, hvor alle kan være med i diskussionen om det rigtige  svar.

Der bliver serveret snacks og et glas vin, som I kan nyde mens I quizz’er – og der er selvfølgelig præmier til de bedste hold.

_______________________________________________________________________________________________

FOREDRAG

Torsdag den 5.november kl. 11
Pris kr. 80
Servering: 2 stk. smørrebrød og kaffe

De fleste af os kender Margaret Lindhardt fra Giro 413, hvor hun i mange år var vært. Det har givet hende et særdeles godt kendskab til danskernes familie- og festliv, så hun har i massevis af anekdoter om de forskellige slags hilsner og fantasifulde indsamlingsmåder.

Hør hvem der får glæde af de indsamlede beløb, og hvad de bliver brugt til.

Måske får vi også lejlighed til at høre nogle af de elskede sange, der siden 1946 har været spillet i Giro 413.

Støttet af lokaludvalget

___________________________________________________________________________________________

UNDERHOLDNING                                                           

Torsdag den 12.november kl. 11               
Pris kr. 80
Servering: 2 stk. smørrebrød og kaffe                                                  

Køge All Stars består af topprofessionelle musikere fra Køgebands: Paradox, der blev kåret som verdensmestre i Rock i Tokyo 1991, Morning, Masters og The Kicks.
Køge All Stars spiller tidens største hits fra 60’erne, 70’erne og 80’erne, bl.a. TOTO, Police, Bruce Springsteen, Doobie Brothers, Queen, Bob Marley, Elvis Presley, The Beatles og danske Gasolin.

Støttet af lokaludvalget

______________________________________________________________________________________________

”EKSTRANUMMER”

Lørdag den 14. november kl. 14 i Café Pilen
Pris kr. 80                           
Servering: Sandwich og en øl/vand/vin

Sonjas Søstre Er et af 70’ernes mest markante kvinderockbands. I 2009 vendte de tilbage til scenen, hvor de spiller folk-pop. Mange af sangene er syng-med-sange, så til vores lille intimkoncert med Sonjas Søstre er du garanteret mulighed for at synge med. Tag din ven/veninde/nabo med til en hyggelig lørdag eftermiddag!!

_______________________________________________________________________________________________

JULEBANKO

Torsdag den 19.november kl.11
Pris kr.50
Servering: Ostemad og kaffe

Så er der mulighed for at vinde mange og fine præmier, når årets julebanko løber af stablen. Der er som sædvanlig ekstra fine præmier og til samme lave pris – det er bare et spørgsmål om held.

6 plader koster kr. 40                                

______________________________________________________________________________________________

UNDERHOLDNING

Torsdag den 26.november kl. 11
Pris kr. 150
Servering: Buffet (ikke ta’ selv!!)

I  Solo Duo band/to mand frem

Kært barn, mange navne – de to herrer har i  mere end 50 år har haft musikken som arbejde. Deres samarbejde startede i slut 50’erne, hvor de begge var medlemmer af Roskildes første rockband.

De to spiller musik, som vi kan synge med på: John Mogensen, Liller, Bamse o.s.v.- det hele tilsat en kvik bemærkning og et skævt smil.

___________________________________________________________________________________________                                             

UNDERHOLDNING            

Torsdag den 3.december kl. 11

Pris kr. 80
Servering: 2 stk. smørrebrød og kaffe

Dennis Lydom fortæller om Johny Cash fra hans dybt kristne opvækst i en fattig bomuldsplukkerfamilie i sydstaterne til hans ungdom i først flyvevåbnet og senere musikbranchen.

Vi får et indgående kendskab til Johny Cash´s op- og nedture, hans dæmoner samt hans massive stofmisbrug.

Alt sammen tilsat essentielle sange fra hans karriere, som spændte over seks årtier.

___________________________________________________________________________________________ 

JULETUR

Fredag den 11.december kl.9.30
Pris kr. 200
Servering: Traditionel julefrokost mm.

Juleturen går til Tisvildeleje Højskole, hvor der vil være julestuer med slik, knas, frugt og nødder- julehistorier, sang om juletræet og levende underholdning.

Derefter får vi serveret julefrokost med sild, fiskefilet, tarteletter og meget mere.

_________________________________________________________________

 

JULEMIDDAG

Torsdag den 17.december kl. 11
Pris kr. 125
Servering : Julemiddag med flæskesteg og risalamande og et glas vin

Niels Flemming kommer og spiller for os og som altid, skal vi synge med på nogen af julesangene. Vi skal heller ikke gå glip af Mia’s dejlige julemiddag med flæskesteg, brunede kartofler og rødkål og masser af risalamande med mandelgaver.

___________________________________________________________________________________________ 

JANUAR 2021

Mandag den 4. januar 2021 kl. 10-12
Lokale 1 i Pilegården1

Billetsalg og fornyelse af medlemskab – der skal betales kontingent for 2021 kr. 150

___________________________________________________________________________________________ 

 

Nytårsfest

Torsdag den 7. januar
Pris: kr. 150     Servering:  Kold buffet (ikke ta´selv)     

Vi byder 2020 velkommen med buffet og underholdning ved Brian Christensen og der er som altid plads til en svingom.

_______________________________________________________________________________________________

                                                       

                                      ­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­