Udstilling i april: Som hjernen ser det v/ Klavs Nielsen

03 apr

Dato

03.04.2017, 10:00 til 27.04.2017, 19:00
Fri entré
Klavs Nielsen er biolog og har de senere år fordybet sig i at fotografere naturen med en særlig teknik, der kaldes stacking.

Stacking består i at tage flere billeder af det samme motiv, men med forskellige skarphedsindstillinger på kameraet. Efterfølgende i computeren bliver det skarpe for hvert billede samlet sammen i ét billede. Dette billede vil derved få en meget større skarphed end det er muligt at nå i det enkelte foto.

Klavs har samlet sine erfaringer i følgende 3 tilgange til fotograferingen:

  1. En fotooptagelse er altid en fortolkning - så der er ingen grænser.
  2. I moderne digital fotografering bør man - før man trykker på udløseren - gøre sig klart, hvordan man efterfølgende vil behandle fotoet i computeren. Der findes mange andre muligheder end stacking til at skabe interessante billeder.
  3. For hjernen er alting skarpt. Har du nogen sinde set en flue med uskarpe ben eller vinger? Eller et landskab eller et lokale med uskarpe dele?

En væsentlig del af Klavs' fotografering handler derfor om, at forsøge at fortolke naturen, som hjernen ser den - eller snarere om, hvordan hjernen har lyst til at fortolke naturen.

Foredrag & rundvisning

Torsdag 6. april kl. 19 viser Klavs Nielsen rundt i sin udstilling og fortæller nærmere om sin måde at arbejde med fotografiet på. Fri entré - alle er velkomne. Læs mere her.

Info & salg af billeder

Kontakt udstilleren på mail: bevidstnu@gmail.com

Udstillingen kan ses i april inden for Café Pilens åbningstid:

Man.-tors. kl. 10-18
Fre. kl. 9-14
(+ i forb. med arrangementer)