Strikkecafé

08 aug

Dato

08.08.2017, 19:00 til 21:00
Fri entre
Det er tid til at væbne sig med strikkepinde, garn og en god idé til det næste projekt!

Tirsdage kl. 19-21 i hver uge (helligdage undtaget) bliver Kulturhuset Pilegården indtaget af et netværk af lokale strikkeentusiaster. Inspiration, tips og tricks bliver udvekslet for fuldt blus og både nybegyndere og erfarne dukker op. Strikkecaféen har tidligere stået bag den lokale fejring af Verdens Internationale Strikkedag på Brønshøj Torv og arrangerer ind i mellem både foredrag, workshops og temaaftener, hvor der er en ekstra dosis inspiration at hente.

Det er altid gratis at deltage og alle er mere end velkomne uanset alder og evner. Husk at medbringe dine egne materialer.

Foregår i lokale 8 på 1. sal
(i sommermånederne i en af medlemmernes have).