Keramikværkstedet

- et åbent og hyggeligt arbejdsfællesskab.

I keramikværkstedet er der alt, hvad du skal bruge for at udforske lerets kreative muligheder på hobbyplan. Der er adgang til materialer, redskaber, drejeskiver, ovn og et godt fællesskab med plads til både unge (fra 15 år), ældre, nybegyndere og rutinerede.

Keramikværkstedet er en del af Kulturhuset Pilegården, som hører under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Keramikværkstedets økonomi og administrative rammer hører under Kulturhuset Pilegårdens leder, mens brugerne af værkstedet står for den daglige drift.

Som medlem skal du være indstillet på være med til at holde værkstedet ryddeligt og rent og i øvrigt overholde gældende regler. For at kunne benytte keramikværkstedet skal du være medlem, som du køber for et halvt år ad gangen. Da der er ubemandet adgang i Kulturhuset Pilegården kan du også bruge værkstedet udenfor kulturhusets åbningtid. Du lukker dig blot ind med dit gule sundhedskort ved hoveddøren og henter nøglen i nøgleboksen. Vær dog OBS på helligdage, særlige sommeråbningstider mm., som også påvirker den ubemandede åbningstid. 

Har du stadig spørgsmål omkring, hvordan du bruger værkstedet, så send en mail til koordineringsudvalget@outlook.com 

Keramikken kan rumme 60 medlemmer. OBS: Ingen ledige pladser tilbage i halvåret januar-juni 2017.
Ved opstart af næste sæson, juli-december 2017, bliver ledige pladser sat til salg her på hjemmesiden 1. juni kl. 12. Læs vejledning nedenfor.
Der er ingen venteliste. Pris for medlemskab: 200 kr. pr. halvår.

 

Sådan tilmelder du dig

  1. Opret dig som bruger i vores bookingsystem med navn og adgangskode

  2. Vælg menupunktet "Motion & Fitness & Keramik" øverst og vælg derefter "Pilegårdens Keramikværksted" i menuen til venstre

  3. Køb dit sæsonkort for perioden

  4. Nu er du medlem! Print din kvittering og få den byttet til dit medlemskort på kontoret. Se kontorets åbningstider.

  5. Læs mere her på siden om køb og udlevering af materialer, brænding mm.

Er du allerede oprettet som bruger og ønsker at købe materialer?

Så log ind på halbooking her: